Migrænetyper: 12 typer, du bør kende

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Migrænetyper

Der findes mange forskellige typer af migræne, som oftest omfatter en kraftig, dunkende hovedpine, typisk i den ene side af hovedet1. Du oplever måske symptomer nogle få dage inden et migræneanfald, såsom ændringer i dit humør, din appetit eller dit energiniveau1,2. Dine symptomer afhænger ofte af typen af migræne.

Der er 12 migrænetyper, der er gode at kende. Lad os starte med de tre mest almindelige migrænetyper.

De tre mest almindelige migrænetyper

Migræne uden aura

Migræne uden aura er den mest almindelige migrænetype3. Anfald opleves ofte som kraftig, dunkende hovedpine, som regel i den ene side af hovedet, og varer mellem fire timer og tre dage3.

Migræne med aura 

Migræne med aura betyder, at du kan have en aurafase, inden du får hovedpine1. Aura omfatter en lang række neurologiske symptomer, der optræder umiddelbart inden hovedpinen og varer fra 5 til 60 minutter4. Aura er forskellige neurologiske forstyrrelser, såsom blinde pletter, sløret tale og svimmelhed2.

Curated Tags
Migraine types

Migræneaura uden hovedpine

Migræneaura uden hovedpine består af advarselstegn på migræne - aura, eller neurologiske symptomer - men selve hovedpinen indtræder ikke5.

Andre migrænetyper

  • Kronisk migræne er, når du har hovedpine i 15 dage om måneden, hvoraf 8 eller flere er migrænedage6.

  • Retinal migræne (også kaldet okulær migraine) er en type af migræneanfald, hvor du mister synet eller har synsforstyrrelser på det ene øje7.

  • Abdominal migræne er en form for migræne, hvor du har smerter i maven og ikke i hovedet. Denne form for migræne forårsager mavesmerter, kvalme og opkastning. Denne migrænetype er mest almindelig hos børn8.

  • Menstruationsmigræne er forbundet med kvindens menstruationscyklus og optræder som regel i dagene op til eller efter menstruationen9.

  • Hjernestammemigræne med aura (tidligere kaldet basilaris-migræne), kan forårsage balanceforstyrrelser, dobbeltsyn, talebesvær og besvimelse10.

  • Hemiplegisk migræne er en sjælden, men alvorlig form for migræne, der forårsager forbigående lammelse, som regel i den ene side af kroppen. Hos nogle kan aurasymptomerne vare ved i helt op til et par uger11.

  • Oftalmisk migræne er en anden sjælden migrænetype med svaghed i øjets muskler. Den rammer især unge mennesker. Udover hovedpine oplever personer med denne migrænetype symptomer såsom udvidede pupiller, problemer med at bevæge øjnene og hængende øjenlåg12.

  • Vestibulær migræne, også kaldet migræne-associeret svimmelhed, kan forårsage destabiliserende symptomer såsom svimmelhed og vertigo (fornemmelse af, at rummet snurrer rundt)13.

  • Status migrainosus er en migrænetype, hvor hovedpinesymptomerne varer ved i tre dage i træk eller mere14. Denne form for migræne indebærer også en risiko for dehydrering og søvntab på grund af langvarige smerter og opkastning4.

Hvis du ved, hvilken migrænetype, du lider af, eller i det mindste forstår de migrænesymptomer, du oplever, kan det hjælpe dig og din læge med at nå frem til en præcis diagnose og den bedst mulige behandlingsplan.

Hvilken type migræne har du?

Fordi der findes så mange forskellige typer af migræne, er det vigtigt, at du får stillet en præcis diagnose af din læge, så du kan håndtere migrænen bedst muligt. Det kan en migrænedagbog hjælpe med. Det er vigtigt, at din læge kender til alle dine symptomer og migrænens fulde indvirkning på dig.

Migræne er opdelt i to sværhedsgrader: episodisk eller kronisk migræne. De forskellige sværhedsgrader af migræne er baseret på hvor mange migrænedage man har om måneden15.

  • Episodisk migræne er en type, hvor du oplever 1-14 hovedpinedage om måneden16

  • Højfrekvent episodisk migræne er en type, hvor du oplever 8-14 hovedpinedage om måneden16

  • Kronisk migræne er en type, hvor du oplever hovedpine i 15 dage eller mere pr. måned, i mere end tre måneder, hvoraf 8 dage om måneden er karakteriseret af migræne symptomer16

En migrænedagbog kan hjælpe dig med at registrere dine migrænesymtomer og triggere. Medbring dagbogen, når du skal til lægen, så I kan gennemgå den sammen og finde frem til den bedste plan til den bedste behandlingsplan for dig.

Hvis du allerede ved, at du har migræne, og du er utilfreds med din nuværende migrænebehandling, kan du kontakte lægen for at få mere at vide om alternative  behandlingsmuligheder. Bestil eventuelt tid til en opfølgende samtale omkring din nuværende behandling.