Ofte stillede spørgsmål om migræne

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Migræne påvirker mennesker på forskellige måder, og det fremkalder ofte mange spørgsmål. Her finder du svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål om migræne, som f.eks. hvordan man forebygger migræne og meget mere.

Klik på et spørgsmål for at læse mere om migræne.

Hvad er migræne?

Migræne misforstås ofte som bare en slem hovedpine. Selvom vi ikke ved, hvad der forårsager migræne, ved vi, at migræne er en neurologisk tilstand, der påvirker vores nervesystem ved at forårsage midlertidige ændringer i kemikalier, nerver og blodkar i vores hjerne.1-4

Migræneanfald er forskellige fra person til person, og måden du oplever migræne kan variere eller ændre sig over tid. Du kan få et migræneanfald, der varer et par timer, eller det kan også fortsætte i flere dage.1 For nogle mennesker kan migræneanfald være sjældne og forekomme med flere måneder eller års mellemrum. Hvorimod andre kan opleve migræneanfald mere regelmæssigt.2 Derfor kan migræne være vanskelig at genkende og håndtere.

Et migræneanfald føles typisk som en intens, dunkende hovedpine, normalt i den ene side af hovedet. Du kan opleve kvalme og/eller følsomhed over for lys eller lyd. Selvom påvirkningen af migræne afhænger af intensiteten og hypigheden af anfaldene, kan migræne for nogle være fuldstændig invaliderende og betyde, at de går glip af mange ting i hverdagen.2,3

Læs mere om, hvad migræne er.

Referencer

  1. The Migraine Trust. More than 'just a headache'. https://www.migrainetrust.org/about-migraine/migraine-what-is-it/more-than-just-a-headache/ [Last accessed: June 2021] 
  2. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (betaversion). Cephalalgia. 2013; 33: 629–808. Also available from https://www.ichd-3.org/1-migraine/ [Last accessed: June 2021]
  3. NHS Choices. Migraine. http://www.nhs.uk/Conditions/Migraine/Pages/Introduction.aspx [Last accessed: June 2021]
  4. Migraine Research Foundation. Migrane fact sheets. http://migraineresearchfoundation.org/about-migraine/migraine-facts/ [Last accessed: June 2021]

Kan migræne kureres?

Mange mennesker, der lever med migræne, vil bare gerne vide, om migræne kan helbredes. Derfor kan det være hårdt at høre, at migræne i øjeblikket ikke kan kureres. Der er dog en række anfalds og forebyggende behandlinger til rådighed, som kan lindre symptomerne samt reducere hypigheden, intensiteten og /eller varigheden af dine anfald  uanset om du har episodisk (op til 14 migrænedage om måneden) eller kronisk migræne (15 eller flere hovedpinedage om måneden hvoraf mindst 8 er migrænedage).1,3 Da migræne er en kompleks og meget individuel tilstand, kan effekten af de tilgængelige behandlinger variere fra person til person.2

Selvom du måske ikke helt kan slippe af med migræne, kan de forksellige former for behandling hjælpe. Anfalds migrænebehandlinger fokusere på at lindre de øjeblikkelige symptomer2 af migræne, hvorimod den forebyggende medicin fokusere på at reducere hyppigheden, intensiteten og/eller varigheden af migræneanfaldene. Normalt er det første trin i migrænehåndtering at forsøge at identificere og undgå dine migræne-triggere, hvis det er muligt.2,3

Læs mere om migrænebehandling.

Referencer

  1. Katsarava Z, Buse D, Manack A, Lipton R. Defining the differences between episodic migraine and chronic migraine. Current Pain and Head Reports 2012; 16: 86-92
  2. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]
  3. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (betaversion). Cephalalgia. 2013; 33: 629–808. Also available from https://www.ichd-3.org/1-migraine/ [Last accessed: June 2021] (Global source, all statements mentioned are based on global and/or UK numbers)

Hvordan behandles migræne?

Der er to grupper af migræne behandlinger: anfalds og forebyggende behandling. Sammen med din læge kan i finde ud af, hvad der er bedst for dig.1,2
Anfaldsbehandling (f.eks. smertestillende medicin og tabletter mod kvalme) tages under et migræneanfald for at hjælpe med at lindre hovedpinen og andre symptomer i forbindelse med din migræne.

Forebyggende behandling tages regelmæssigt, selv når du ikke oplever et migræneanfald, for at forhindre migræne, før den overhovedet starter.
Lær mere om, hvordan du behandler migræne og de forskellige typer af migrænebehandling her.

Referencer

  1. The Migraine Trust. Medication. https://www.migrainetrust.org/living-with-migraine/treatments/medication/ [Last accessed: June 2021]
  2. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.

Hvordan forebygger man migræne?

At tage medicin under et anfald kan hjælpe med at kontrollere migrænesymptomerne, men det er ikke en egnet løsning for alle, der lider af migræne. For nogle mennesker er migræneforebyggelse, dvs. at stoppe migræneanfald, før de starter, nøglen til at genvinde kontrollen, især dem, der oplever hyppige eller vedvarende migrænesymptomer.1

Hvis du lider af migræne, så ved du kun alt for godt, hvor smertefuldt og invaliderende det kan være. At reducere hyppigheden, intensiteten og/eller varigheden af dine migræneanfald kan betyde, at du ikke går glip af så meget og får mere tid til at leve livet fuldt ud.
Læs mere om, hvordan du forebygger migræne, og hvordan du kan forbedre din migrænehåndtering  her.

Referencer

  1. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.

Hvilken slags læge skal du konsultere i forbindelse med migræne?

Når du lider af vedvarende migrænesymptomer, er det vigtigt, at du ved, hvem du kan henvende dig til for at få hjælp. De fleste mennesker vil starte med at gå til deres praktiserende læge. Du bør få en tid hos din læge, hvis du har hyppige eller alvorlige migræneanfald.1 Du bør også overveje at konsultere din læge ved hyppige migræneanfald, da forebyggende behandling kan være en mulighed.1

Nogle mennesker fortsætter med at få behandlet deres migræne af deres praktiserende læge, hvorimod andre kan have fordel af at gå til en migrænespecialist. En migrænespecialist er en læge, der har specialiseret sig i nervesystemet, herunder behandling af hovedpine og migræne. Denne type læge kaldes en neurolog eller hovedpine- eller migrænespecialist. 

En neurolog har erfaring med alle hovedpinetilstande og vil kunne bekræfte, om dine anfald er forårsaget af migræne. Lægen vil derefter arbejde sammen med dig for at hjælpe dig med at lære, hvordan du forebygger migræne, og hvordan du kan få styr på dine migrænesymptomer. Hovedpinespecialister er eksperter i alle de forskellige former for migrænebehandling, herunder eventuelle nye behandlinger. De vil nøje gennemgå din nuværende medicin og i samarbejde med dig lave en behandlingsplan.

Uanset hvilken type læge du går til angående din migræne, er det vigtigt, at I har regelmæssige samtaler for at sikre, at du får den bedst mulige behandling.2 En specialist kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du kan behandle din migræne, samt hvordan du kan håndterer dine migræner mere effektivt.

Læs mere om, hvilke spørgsmål du skal stille, og hvordan du taler med din læge her.

Referencer

  1. NHS Choices. Migraine – Overview. https://www.nhs.uk/conditions/migraine/ [Last accessed: June 2021]
  2. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. Available from: https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]

Hvornår skal jeg bede min praktiserende læge om at blive henvist til en migrænespecialist?

Din læge kan henvise dig til en migrænespecialist eller neurolog, hvis:1

  • Han/hun er usikker på den rigtige diagnose for dig, eller hvis der er mistanke om en mindre almindelig form for migræne
  • Du oplever forskellige typer hovedpine
  • Din behandling ikke fungerer godt for dig
  • Dine migræneanfald bliver hyppigere eller mere intense

Alternativt kan din læge henvise dig til en migrænespecialist eller neurolog, hvis du personligt beder om at se en.1 Forskning har vist, at mange mennesker, der lever med migræne, har alt for lave forventninger til, hvad de kan opnå med behandling.2 Så hvis din migræne påvirker din hverdag, og migrænen ikke er kommet mere under kontrol efter en eller to forebyggende behandlinger, skal du tale med din læge om muligheden for henvisning til en migrænespecialist. Det kan være en god idé at føre en migrænedagbog og tage den med, så din læge og din specialist er klar over hyppigheden og alvorlighedsgraden af dine symptomer.

Referencer

  1. The Migraine Trust. Migraine Clinics. https://www.migrainetrust.org/living-with-migraine/seeking-medical-advice/migraine-clinics/ [Last accessed: June 2021]
  2. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]

Hvad er forebyggende migrænebehandling?

En forebyggende behandling har til formål at reducere hyppigheden og/eller alvorlighedsgraden af din hovedpine. Den involverer sædvanligvis forebyggende medicin, men omfatter også at træffe sunde valg, kendt som migræne-livsstilsændringer, såsom at begrænse stress, spise sundt og få nok søvn.1,2

For at hjælpe med at stoppe migræneanfald, inden de starter, bruges forebyggende behandlinger. Disse lægemidler tages regelmæssigt, selv når du ikke har et migræneanfald. Normalt vil en læge overveje forebyggende migrænebehandling, hvis du har mere end fire migræneanfald om måneden.3

Visse lægemidler, der bruges til at forebygge migræne, blev oprindeligt udviklet til behandling af andre (ikke-migrænerelaterede) sygdomme. Her er nogle eksempler på lægemidler, der nu også bruges til forebyggelse af migræne:3

  • Blodtrykssænkende medicin
  • Antidepressiv medicin
  • Epilepsimedicin
  • Neurotoksin-indsprøjtninger

En klasse af migrænebehandlinger kaldet calcitonin-gen-relaterede peptidhæmmere (CGRP) er specielt designet til at forhindre migræne.4

Lær mere om, hvordan du forebygger migræne og migrænebehandling.

Referencer

  1. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.
  2. NHS Choices. Migraine – Prevention. http://www.nhs.uk/Conditions/Migraine/Pages/Prevention.aspx [Last accessed: June 2021]
  3. Migraine action. Migraine Treatments and Therapies – Preventative Treatments. http://www.migraine.org.uk/information/treatments-and-therapies/preventative-treatments/ [Last accessed: June 2021]
  4. Russo AF. Calcitonin gene-related peptide (CGRP): a new target for migraine. Annu Rev Pharmacol Toxicol. 2015; 55: 533–552.

Hvorfor er det vigtigt at tage forebyggende medicin og behandlinger efter lægens anvisning?

Selvom de fleste mennesker gerne vil vide, hvordan man forebygger migræne, er det ikke alle, der tager deres medicin korrekt. Der kan være flere grunde til, at nogle mennesker ikke altid tager deres medicin – et travlt liv kan gøre det let at glemme at tage piller, eller din motivation til at fortsætte medicinen kan dale, hvis du ikke føler, at det hjælper1. Men det er meget vigtigt, at du tager din forebyggende medicin, nøjagtigt som udskrevet af din læge eller migrænespecialist, da det er den eneste måde, han eller hun kan fortælle, om din medicin er den rigtige for dig, eller om du har brug for at prøve en anden tilgang. Årsagen er:

  • Det tager nogle gange et stykke tid, før du føler det fulde udbytte af ny medicin. Hvis du ikke tager medicinen korrekt, eller stopper med at tage den for tidligt, oplever du måske ikke, at din migræne bliver mildere1,2.
  • Da migræne er meget individuel, virker noget forebyggende medicin først efter en række doser. Her skal din dosis finjusteres over tid. Hvis du ikke tager din behandling som foreskrevet, kan det gøre det meget vanskeligere at finde den optimale dosis1,2.
  • Dine migrænesymptomer kan udvikle sig over tid. Hvis du ikke tager din medicin efter lægens anvisning, kan det være svært at vide, om ændringerne skyldes behandlingen eller ej1-3.

Sørg for at tale regelmæssigt med en læge, og hvis du føler, at din behandling ikke virker for dig, skal du fortælle lægen om de bekymringer, du har. At føre en migrænedagbog, for eksempel ved hjælp af en app, kan hjælpe dig og din læge med at forstå, hvordan behandlingen forløber, og hvordan man forebygger migræne, og det kan være et nyttigt værktøj til at identificere andre behandlingsmuligheder, der kan fungere bedre for dig.

Referencer

  1. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59. (Global source, all statements mentioned are based on global and/or UK numbers)
  2. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]
  3. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (betaversion). Cephalalgia. 2013;33:629–808. Also available from https://www.ichd-3.org/1-migraine/ [Last accessed: June 2021]

Hvad er forskellen mellem profylaktisk og forebyggende behandling?

Når du læser om eller taler om forebyggende behandling, har du måske bemærket, at der bruges forskellige terminologier, herunder ’profylaktisk’, ’profylakse’ 'preventiv' og ’forebyggende’. Selvom det kan være forvirrende, så betyder alle disse udtryk det samme og henviser ganske enkelt til metoder, der sigter mod at reducere antallet af migræneanfald.

Hvor mange migrænedage skal jeg have på en måned for at være berettiget til forebyggende behandling?

Normalt vil lægen overveje forebyggende migrænebehandling, hvis du har mere end fire migræneanfald om måneden.1 Visse retningslinjer for behandling af kronisk migræne foreslår, at forebyggende behandling bør overvejes hos mennesker, der oplever tre eller flere alvorlige migræneanfald om måneden, og som ikke reagerer godt på akut behandling, men din læge vil træffe beslutningen baseret på dine individuelle behov og omstændigheder.2 Retningslinjer anbefaler, at forebyggende behandling også overvejes hos patienter, der har alvorlige eller langvarige symptomer forbundet med migræne, selvom deres anfald er relativt sjældne.2

Nogle eksperter foreslår også, at migræneforebyggende behandling overvejes i følgende tilfælde:2

  • Hos personer, hvis migræneanfald fortsat har en betydelig indvirkning på deres liv, på trods af at de tager akut medicin og reducerer livsstilsbaserede udløsere
  • Hvis migræneanfaldene er så hyppige, at den person, der lider af dem, risikerer at opleve hovedpine forårsaget af overforbrug af akutmedicin (medicinoverforbrugshovedpine)
  • Hvis den forebyggende behandlingsmetode foretrækkes af patienten og anbefales af lægen i henhold til lægens egen kliniske vurdering
  • Hos patienter, der ikke kan tage akutmedicin på grund af bivirkninger, sameksisterende tilstande eller tager anden medicin, der kan interagere med akut behandling

Læs mere om, hvordan du behandler migræne og migrænebehandling.

Referencer

  1. Migraine action. Migraine Treatments and Therapies – Preventative Treatments. http://www.migraine.org.uk/information/treatments-and-therapies/preventative-treatments/ [Last accessed: June 2021]
  2. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.

Hvornår skifter jeg fra én forebyggende behandling til en anden?

Det kan være frygteligt frustrerende at føle, at din receptmedicin ikke virker for dig. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du ikke bare giver op, men i stedet taler med din læge eller en migrænespecialist om dine symptomer. Tænk på, at det kan tage tid at finde den rigtige behandling i den rigtige dosis.

Husk, at der findes forskellige former for forebyggende medicin, og at de virker på forskellige måder. Migræne er meget individuel. Hvis én medicintype ikke virker for dig, er der måske en anden type medicin, der er effektiv. Din læge eller migrænespecialist vil muligvis foreslå at du ændrer din forebyggende medicin, hvis et eller flere af følgende udsagn gælder for dig:1,2

  • Det giver dig ikke den symptomlindring, du har brug for
  • Du oplever bivirkninger fra behandlingen
  • Du har udviklet en tilstand, der kan påvirke den måde, behandlingen virker på din krop
  • Du skal tage medicin mod en anden tilstand, der kan forstyrre den forebyggende medicin
  • Du har svært ved at følge doseringsplanen

Vær opmærksom på, at ikke al medicin er sikkert under graviditet, så derfor skal du straks fortælle det til din læge eller migrænespecialist, hvis du er gravid eller overvejer at blive gravid.1

At føre en migrænedagbog kan hjælpe dig og din læge med at følge med i, hvor godt din behandling virker.2

Læs mere om migrænebehandling.

Referencer

  1. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]
  2. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.

Hvad er medicinoverforbrugshovedpine? Hvordan kan jeg genkende og undgå det?

Selvom det kan være en vigtig måde at behandle migræne på, kan regelmæssig brug af medicin til behandling af migrænesymptomer forårsage ”medicinoverforbrugshovedpine”. Læger plejede at kalde disse typer hovedpine for medicinudløst hovedpine eller medicinhovedpine.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du slipper af med migræne ved hjælp af din anbefalede migrænebehandling. Hovedpine, der skyldes medicinsk overforbrug kan påvirke den smertelindring, du får fra din behandling. Hvis du regelmæssigt tager medicin for at lindre dine hovedpinesymptomer, og du har hovedpine 15 eller flere dage om måneden, kan din læge overveje, om medicinforbrug er årsagen til dine ugentlige eller daglige migrænesmerter.1

Hvis du har mistanke om medicinoverforbrugshovedpine, er det af flere årsager vigtigt at drøfte det så hurtigt som muligt med din læge og ikke blot stoppe med din behandling:2,3

  1. Mængden af medicin, der er klassificeret som 'overforbrug' varierer fra medicin til medicin, og nogle mennesker er mere modtagelige end andre. Din læge vil inddrage alle faktorer og komme med en handlingsplan, der kan hjælpe dig bedst muligt
  2. Overforbrug af medicin kan være et tegn på, at din nuværende medicin ikke giver dig nok kontrol over din migræne, og forebyggende behandling kan være nødvendig
  3. Hvis du allerede er i forebyggende behandling, kan din læge vælge at stoppe eller ændre din medicin for at forbedre dine chancer for at reagere på medicinen

Husk, at hvis du tager smertestillende medicin til andre tilstande (f.eks. rygsmerter), kan det også forårsage medicinoverforbrugshovedpine, så sørg for at fortælle din læge om al din medicin.

Referencer

  1. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (betaversion). Cephalalgia. 2013; 33: 629–808. Also available from https://www.ichd-3.org/1-migraine/ [Last accessed: June 2021]
  2. MacGregor EA, Steiner TJ, Davies PTG. British Association for the Study of Headache Guidelines for All Healthcare Professionals in the Diagnosis and Management of Migraine, Tension-Type, Cluster and Medication-Overuse Headache Writing Committee: 3rd edition (1st revision); approved for publication, September 2010. https://www.bash.org.uk/wp-content/uploads/2012/07/10102-BASH-Guidelines-update-2_v5-1-indd.pdf [Last accessed: June 2021]
  3. Pringsheim T, Davenport W, Mackie G, et al; Canadian Headache Society Prophylactic Guidelines Development Group. Canadian Headache Society guideline for migraine prophylaxis. Can J Neurol Sci. 2012; 39(2 Suppl 2): S1–59.

Myter og misforståelser

Det kan være frustrerende, når en migræne afvises som 'bare hovedpine'. Nu hvor du har set nogle af de ofte stillede spørgsmål om migræne, kan du se vores video om forskellige myter og misforståelser om tilstanden samt få indsigt i, hvordan det er at leve med migræne.